-
Sådan laver AI billeder - 07/11/2024
-
AIs historiske udvikling - 06/11/2024
-
Lidt gang i siden her igen - 06/11/2024
-
Didaktiske overvejelser om skift fra quizzer til produktopgaver under et online kursus - 19/04/2021
-
Reminder om hvordan Unitys XR Interaction Toolkit installeres efterår 2020 - 27/09/2020
-
Video: Kom i gang med at programmere i C# del 4 – Løkker - 01/04/2020
-
Video: Kom i gang med at programmere i C# del 3 – Operatorer - 31/03/2020
-
Video: Kom i gang med at programmere i C# del 2 – Klasser, variabler, metoder og objektorienteret programmering - 29/03/2020
-
Video: Kom i gang med at programmere i C# del 1 – Det første konsol program - 16/03/2020
-
Virtual Reality programmering lektion 8 - 01/02/2019
Japansk kursus for let øvede del 1
Jeg underviste for nogle år siden i japanske på Korsløkke Ungdomsskole, og her er noget af det sidste materiale jer brugte hvis nogen vil have inspiration til deres eget kursus eller blot selv læse op på sproget. Siden det var et længere forløb deler jeg det op i flere omgange.
Kurset forudsætter at man kan en smule kana eller i det mindste har adgang til et ark med tegnene og hvordan de læses (kan meget nemt findes via Google) og formatteringen er lavet til et tekst-dokument, så det kan være den ser underlig ud her på web. Siden det oprindelige materiale kun var tænkt til brug på kurset var der kopier af copyrightet materiale deri, og derfor kan jeg ikke lægge en direkte pdf op af det her, men jeg håber at nedenstående kopi kan bruges alligevel og at folk kan få lidt ud af det.
前置き Maeoki
まえおき Introduktion
Japansk virker ved første øjekast meget besværligt, det lyder fremmedartet og det at de ikke kun har ét men hele tre vildt fremmede alfabeter gør det ikke mindre afskrækkende.
Hvis man holder tungen lige i munden er det dog ikke umuligt at lære, og de to af dem minder da også om vores idet de er lydbaserede – dem begynder vi med.
Hvad angår lyden udtales sproget som det staves, og lydene i sproget minder meget om engelsk så når man ser noget stavet er det ikke svært at udtale. Ligeledes kan man rimeligt let høre hvordan et ord staves.
Vi vil i den kommende tid følge Andersens rejse til Japan og arbejde der, hvor han bruger det sprog han har lært hjemmefra og kommer ud for forskellige ting.
1.1 再起動Saikidou
さいきど Genstart
1.1.1 語彙Goi
ごいOrdliste
Se afsnit 1.1.4 for tallene på japansk.
Atashi – den kvindelige måde at sige jeg på, bruger ikke af mænd
あたし
Boku – unge mænds måde at sige jeg på, bruges ikke af voksne mænd
ぼく
Bunpou – grammatik
文法 –ぶんぽう
Byousha shimasu – beskrive
びょうしゃ します
Chan – personendelse for børn
ちゃん
Domo – gammeldags personendelse for lensherrer og lignende
ども
Genri – teori
原理 –げんり
Goi – ordliste
語彙 – ごい
Hajimemashite – rart at møde dem
はじめまして
Jimuya – kontoransat
事務屋 (じむや)
Joushi – chef
上司 – じょうし
Kaishain – ansat
かいしゃいん
Kakaru –ankomme (kakarimasu)
掛かる –かかる (かかります)
Kono, kore – denne
この これ
Koushi – øvelse(r)
講師 – こうし
Kun – personendelse for unge mænd
くん
Maeoki – Introduktion
前置き – まえおき
Mina – alle
みな
Mo – bindeord, ”også”
も
Mokuji – Indholdsfortegnelse
目次 – もくじ
Noru (nomasu) – tage køretøj
のる (のます)
Ochiau (ochiaimasu) – at mødes
おちあう (おちあいます)
Ore – voksne mænds måde at sige jeg på, lidt patriarkalsk over den
おれ
Oshigoto – arbejde, o viser at man respekterer det, egentlig shigoto
お仕事 – おしごと
Saikidou – genstart
再起動 – さいきど
Sama – personeldelse der viser stor respekt og højere rang
さま
San – kønsneutral personendelse
さん
Seishi – (skreven) historie
青史 –せいし
Shoukai – firma
しょうかい
Takushi – Taxi
タクシ
Tan – forvanskning af chan endelsen
たん
Watashi – jeg, kønsneutral personendelse
わたし
Watashitashi – os, kønsneutral
わたしたし
1.1.2 青史Seishi
せいしHistorie
アンデルセン は にポン が かかります。
Anderusen wa Nipon ga kakarimasu.
Andersen ankommer til Japan.
フリト 三百四十五(さん/ひゃく/よん/じゅ/ご) なりた で かかります。
Fulito san-hyaku-yon-ju-go Narita de kakarimasu.
Flight tre-hundrede-fem-og-fyrre ankommer til Narita.
アンデルセン は あそ が おちあいます。
Anderusen wa Aso ga ochiaimasu.
Andersen møder Aso.
Aso すみません、 アンデルセンさん ですか。
Sumimasen, Anderusen-san desu ka.
Undskyld, her Andersen?
Undskyld, er De hr. Andersen?
Andersen: はい、 わたし は アンデルセン です。
Hai, watashi wa Andersen desu.
Ja, jeg er Andersen
はあなた は
Anata wa
Du er?
おとこ は あそ です、 ポワ でんき の かいしゃいん です。
Otoko wa Aso desu, Powa Denki no kaishain desu.
Manden er Aso, ansat ved Power Denki.
ポワ でんき は アンデルセン の しょうかい も。
Powa Denki wa Andcrusen no shoukai mo.
Power Denki er også Andersens firma.
アンデルセン と あそ は タクシ に のます。
Anderusen to Aso wa takushi ni nomasu.
Andersen og Aso tager taxaen.
Aso: これ は わたしたし の お仕事(おしごと)です。
Kore wa watashitashi no oshigoto desu.
Dette er vores arbejde.
あそ は みなさん びょうしゃ します。
Aso wa minna-san byousha shimasu.
Aso beskriver alle.
これ は とよたさん です、 わたしたし の 上司 (じょうし) です。
Kore wa Toyota-san desu, watashitashi no joushi desu.
Dette er Toyota, vores chef.
りんさん と ほんださん わ 事務屋 (じむや) です。
Rin-san to Honda-san wa jimuya desu.
Rin og Honda er kontor-ansatte.
Honda: はじめまして、 わたし は ほんだ です。
Hajimemashite, watashi wa Honda desu.
Rart at møde dem, jeg er Honda.
1.1.3 文法と原理Bunpou to genri
ぶんぽう と げんりGrammatik og teori
1.1.3.1 – Personendelser og høflighed
De fleste ved nok at japanerne altid siger -san efter personnavne, men også at der er andre, men hvilke bruges hvornår og af hvem?
Det er meget vigtigt at huske at bruge person-endelser efter navne – og at bruge de rigtige, idet manglende endelse endsige en upassende en er et meget stort tegn på mangel på respekt for personen, og man skal respekterer andre i Japan hvis man vil klare sig.
Heldigvis er der ikke så mange og de er ret lette at lære, så skal man bare huske dem.
-
san さん – kønsneutral, den man typisk bruger.
-
chan ちゃん – bruges om børn og andre søde ting som kærester, ved ældre personer end børn angiver den et dybere forhold eller mangel på respekt.
-
kun くん – endelse for unge mænd primært men bruges også blandt studerende imellem.
-
sama さま – personendelse der viser stor respekt for vedkommende, typisk højere rang eller alder som chefer, forældre og lignende, viser også underkastelse for vedkommende.
-
domo ども – gammel sjældent brugt endelse der brugtes ved lensherrer og andre adels-mænd, bruges i dag nogen gange af koner om ægtefællen.
-
tan たん – forvanskning af chan endelsen.
1.1.3.2 – Måder at sige jeg på
Ligesom med personendelserne er der flere måder at sige jeg på, og igen er den kønsneutrale den bedste. Ved de andre fremhæver man sit køn og alder, hvilket i mange situationer er upassende.
Man kan dog lege rigtig meget med det også, og især når man omgås det andet køn og skal gøre indtryk eller virke dominerende er de essentielle.
-
watashi わたし – kønsneutral, den man typisk bruger.
-
atashi あたし – den kvindelige måde at sige jeg på, bruger ikke af mænd.
-
boku ぼく – unge mænds måde at sige jeg på, bruges ikke af voksne mænd
-
ore おれ – voksne mænds måde at sige jeg på, lidt patriarkalsk over den.
Hvis man er flere, altså vi, sætter man blot tashi たし bagefter, så den kønsneutrale er watashitashi わたしたし.
Det ser måske lidt sjovt ud ved den neutrale og kvindelige, der indeholder tashi i forvejen, men den er universel så det tages der ikke hensyn til.
Bemærk at man skal være opmærksom på blandingen af køn i gruppen man omtaler som vi, idet blandede køn bør være neutral. Nogen gange kan den talendes køn dog være valgt for en hel gruppe, typisk hvis det er en mand, familiefaderen kan godt omtale hele familien som oretashi fordi han er dens hovede.
1.1.3.3 – Partikler
Partikler er små bindeord der klistrer sætningerne sammen på japansk og ikke kan oversættes.
Der er heldigvis retningslinjer for hvilke der skal bruges hvornår, og efter lidt tid kan man ”mærke” hvilken der skal bruges, lidt ligesom en og et på dansk.
Deres formål er ikke altid let at se, og de kan forvirre meget når man hører talt sprog (er de en del af næste ord eller bare små et-tegns ord), og det samme gælder skrift når man læser ”rigtige” japanske tekster, hvor mellemrum mellem ordene udelades. Derfor er det en god ide at lære de mest brugte partikler udenad, sådan at man let kan genkende dem hvis man er i tvivl.
Ha/wa は:
- Udtales wa og kan kun sættes efter et navneord (substantiv).
- はbliver brugt til at angive temaet i sætningen og kan oversættes hvad angår x så..
- Eksempel:
- わたしはだいがくせいです。
- なまえはたけしです。
Ka か:
- På japansk skriver man ikke spørgsmålstegn men bruger i stedet for at sætte か før punktum.
- Når かsættes til slut i en sætning, omdannes denne til en spørgende sætning.
- Eksempel:
- あなたはにほんじんですか。
- いまなんじですか。
No の:
- Placeres mellem to substantiver og giver mere information om det bagerste substantiv.
- Det bagerste substantiv er så at sige kernen, og det forreste begrænser sammen med のyderligere indholdet af det bagerste substantiv.
- Eksempel:
- もとこさんはにえいごのがくせいです。
- さとうさんのかばんです。
To と:
- Placeres mellem et eller flere substantiver
- Angiver, at der er tale om en afsluttet opremsning. Det vil sige at hvis man siger, der er bananer, æbler, pærer & mandariner på bordet. Så er der ikke andre ting end det nævnte, der ligger på bordet.
- Eksempel:
-
しゅみはじょうばとすいえいとアニメです。
Ni に:
-
Angiver placering af noget i forhold til noget andet.
-
Sættes til sidst efter placeringen (ting – no の for at vise tilhørsforhold – placering – ni)
- Eksempel:
-
ぽにょ は がく の うえ に
Deで:
-
Angiver mål for noget, f.eks. en tog-ankomst.
-
Sættes til sidst efter placeringen (sted – de でfor at vise at det er dertil)
- Eksempel:
-
しゅみはじょうばとすいえいとアニメです。
1.1.4 多寡Taka
たかTal
0 rei / zero 零
1 ichi 一
2 ni 二
3 san 三
4 yon / shi 四
5 go 五
6 roku 六
7 nana / shichi 七
8 hachi 八
9 kyu / ku 九
10 juu 十
11 ju-ichi 十一
12 ju-ni 十二
13 ju-san 十三
14 ju-yon 十四
15 ju-go 十五
16 ju-roku 十六
17 ju-nana 十八
18 ju-hachi 十七
19 ju-kyu 十九
20 ni-ju 二十
21 ni-ju-ichi 二十一
22 ni-ju-ni 二十二
23 ni-ju-san 二十三
24 ni-ju-yon 二十四
100 hyaku 百
1000 sen 千
10.000 man 万
100.000.000 oku 億
1.1.5行使Koushi
こうしØvelser
Øvelse A
Lav ti sætninger, hvor du beskriver at noget er dit – skriv i kana hvis du kan.
Øvelse B
Lav ti spørgsmål, f.eks. hvor du spørger om noget er en andens – skriv i kana hvis du kan.
Øv det eventuelt mundligt med din sidemand.
Øvelse C
Tæl til 100 sammen med din sidemand.
Øvelse D
Oversæt til japansk, skriv i kana hvis du kan.
Dette er min blyant. Denne blyant er spids. Denne blyant er rød.
Øvelse F
Oversæt til dansk.
わたし は クラウス です。 わたし は デウツ人 です。 わたし は エンジニア です。 わたし わ 五十九さい です。