Artiklen her er tænkt til inspiration til andre undervisere og indspark til hvordan en lille ændring kan påvirke udbyttet.
Forord
Da jeg er tilknyttet efteruddannelsesområdet på UCL, nærmere bestemt Business og teknologi og ledelse, er det for det første ofte meget korte hold jeg har, helt ned til 4 undervisningsdage for 5 ECTS, og inden for IT ofte meget små hold omkring 5 kursister. Dette semester, forår 2021, er desuden endnu mere unormalt i forhold til den gængse undervisergerning da jeg ikke har nogen hold grundet lav søgning, nok på grund af COVID19 situationen, men kun afgangskursister.
Derfor ser jeg her tilbage på et hold, der stadig var under den studieordning jeg primært er inden for på UCL, Akademiuddannelse i Informationsteknologi, men hos SmartLearning, hvor jeg er timelærer. Det er et online undervisningstilbud, der ejes af erhvervsakademierne, men primært drives af Cph Business.
Da denne tekst er skrevet hjemmefra, grundet stadig gældende restriktioner grundet COVID-19 pandemien, har jeg benyttet de bøger, jeg har hjemme, samt online kilder. Dette kan lede til lidt andet kildevalg end der ville have været hvis jeg havde adgang til de bøger, der befinder sig på min arbejdsplads.
Indledning
Jeg har i en del år efterhånden undervist i udvikling til Virtual Reality, primært på akademiuddannelse i informationsteknologi men også diplom niveau, og jeg var da også med til at skrive den første studieordning til fagområdet i 2017. Da vi på UCL, og de fleste andre akademier nævnt i en sidebemærkning, har haft svært ved at skaffe kursister til at oprette fag inden for området valgte jeg at tage en timelærer stilling hos SmartLearning for at holde min undervisning i området aktivt ved lige.
Det er dog også en problemstilling de mærker, da det er fjerde semester, hvor de forsøgte at få faget Virtual Reality Programmering op at køre, og hvad jeg hører fra kollegaer på andre akademier er det som nyt område noget der stadig er svært at få i gang, hvilket er en udfordring for feltet da branchen vækster med 30% i omsætning om året (Grand View Research, 2020) og dermed også støt har brug for flere udviklere.
Om online platformen
Den måde SmartLearning lægger op til at man tilrettelægger sin undervisning på er meget baseret på selvstudie, hvilket både skyldes at det er efteruddannelse rettet mod folk i arbejde der derfor har behov for mest mulig fleksibilitet, hvilket der også lægges op til i studieordningen, men især også fordi det er online fjernundervisning.
Den struktur, som de skabeloner for forløb man som underviser for udleveret af institutionen og så kan rette til og forkaste efter behov, lægger op til en håndfuld webinarer, ugentlig undervisning og/eller vejledning, en tre til fem større afleveringsopgaver alt efter faget størrelse i ECTS, heraf en peer review (Sivan, 2000), og så faste, ugentlige selvrettende quizzer.
Om kurset
Medens dette fungerede udmærket for holdet, især i starten da der var en masse grundlæggende teori der skulle på plads, gav den summative tilgang (Marinos, 2017) god mulighed for kontrol af den tilegnede viden. Denne stod selvfølgelig ikke alene da jeg foretog ugentlige progressionssamtaler med holdet, hvor de fik svar på spørgsmål, gik feedback på ting de viste og vigtigst af alt beskrev hvordan de selv synes deres progression gik. Dette passer med to af de tre mest givende punkter blandt de pædagogiske indsatser at give sig selv karakterer og feedback, i Hattie (2008) som gengivet i Christensen (2017).
Undervejs i forløbet, hvor teorierne blev mere og mere komplekse, især området software design patterns (Vats, 2021), blev det både svært for mig at lave relevante spørgsmål til, der passede i formen tilladt af systemet, og for dem at besvare, da de netop grundet formen blev noget mere søgte.
SmartLearnings online platform tillader en vifte af spørgsmål former, fra multiple choice over drag and drop elementer til fritekst svar, men grundet emnet og presset til at finde på en lang række spørgsmål i et emne, der grundlæggende set ikke ændrede sig men blot fik flere teknikker føjet til, endte de med at ligne hinanden ret meget, hvilket forringede læringsværdien. Dette var ikke kun min egen opfattelse, men også respons fra kursisterne, der i stigende grad droppede at tage quizzerne da de ikke følte at de fik nok ud af den tid, de investerede i at løse dem. Da jeg som underviser samtidig brugte mange timer om ugen på at producere disse quizzer, var det tid til at finde andre måde at lade dem føle og bekræfte deres faglige progression på.
Ændring af kurset
De spurgte selv om flere opgaver, da følte at praktisk arbejde ledte bedre hen til eksamensopgaven, hvilket jo også gav mening. Det vidnede samtidig om et rimeligt niveau af self efficacy (Bandura, 2013), da de reflekterede over egen indlæring og hvordan denne kunne øges.
Derfor prøvede jeg at ændre formatet med tilføjelse af små uge opgaver, hvor de fik en mindre opgave formuleret som et produkt de skulle lave. Dette var så afpasset med det, de havde lært i tiden op til og under den aktuelle uge.
Det var ikke afleveringsopgaver, hvilket mindskede tiden brugt på forberedelse og tillod til gengæld at jeg kunne afsætte tid og overskud til at gå mere ind i samtaler om det de havde lavet i stedet.
Disse ændringer i kursets faste progressionsmarkører tydeliggør også et glidende skift fra en indholdsfokuseret til læringsmåls fokuseret undervisning (Jensen, 2018), da fokus nu er flyttet fra at bekræfte det indlærte til kvalificeret brug deraf.
Generelt forsøgte jeg at holde forløbet svagt rammesat (Ulriksen, 2016), men dette blev mere tydeligt efter denne ændring af strukturen, da den opstod ud fra kursisternes ønsker og refleksion.
Denne form var generelt oplagt til en så afkoblet undervisningsform som disse online forløb, men det var også udfordrende som underviser da jeg skulle bruge megen tid på forvaltningen af undervisningen for at sikre at de var på rette vej og stille forventningerne skarpt nok op. Sidstnævnte blev øget ved de praktiske opgaver, men det at jeg flyttede fokus fra indhold til kompetence gjorde det samtidig lettere, da detaljerne ikke var det essentielle mere og derfor skulle tjekkes men helheden.
Effekt og afrunding
Det ændrede fokus gav pote, da kursisterne alle meldte tilbage at de følte det gav dem mere ro og øvelse inden eksamen, der samtidig gik forrygende med et snit på 11 på 12-trins skalaen.
Man kan samtidig sige at det at skifte på fokus fra de tekniske del-aspekter til at bruge teknikken til at løse opgaver også ligger i titlen på de institutioner, vi arbejder for med erhvervsakademier, hvor fokus på indholdet vil sætte akademi delen i centrum sætter vinklen på brug deraf mere en retning mod brugen deraf ude i det (virkelige) erhvervsliv.
Kilder
Bandura, A. (2013) “Self efficacy” i Kognition og pædagogik, nr. 83. Siderne 16-35.
Christensen, T. S., Formativ Evaluering, afsnit 5.1 i Gymnasie Pædagogik redigeret af Dolin, J., Ingerselv, G. H., & Jørgensen, H. S. (2017), København: Hans Reitzels Forlag
Grand View Research (2020), Virtual Reality In Gaming Market Size, Share & Trends Analysis Report By Component, By Device, By User (Commercial Space, Individual), By Region, And Segment Forecasts, 2020 – 2027, https://www.grandviewresearch.com/industry-analysis/virtual-reality-in-gaming-market, besøgt 19 april 2020
Hattie, J. (2008) Keynote presentation: Developing potentials for learning: Evidense, assessment, and progress. Konferensen Bedömning och betyg – Forskning och utveckling i samverkan, d.. 14-16. oktober 2008. Stockholm: Institut for didaktik och pedagogisk arbete, Stockholms Universitet.
Jensen, L. D., ”Læringsmålsfokuseret didaktik i videreuddannelsen af voksne” kapitel 2 i Voksendidaktik redigeret af Rander, H., Boysen, L., & Goldbech, O. (2018). København: Akademisk Forlag
Marinos, N., ”Summativ Evaluering” kapitel 5.2 i Gymnasie Pædagogik redigeret af Dolin, J., Ingerselv, G. H., & Jørgensen, H. S. (2017), København: Hans Reitzels Forlag
Sivan, A. (2000). The implementation of peer assessment: an action research approach. Assessment in Education, 7, 2: 193-213.
Ulriksen, L. (2016) God undervisning på de videregående uddannelser. København: Frydenlund
Vats, R. (2021) Top 5 Popular Software Design Patterns in 2021 på upGrad blog, https://www.upgrad.com/blog/software-design-patterns/, besøgt 19 april 2021
