Teksten her er en forsmag for noget at jeg gennemgår i faget Cloud under Akademiuddannelse i Informationsteknologi, som jeg ofte dækker som del af mit job som lektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Cloud Computing kan defineres som at levere databehandlings-kraft (CPU, RAM, netværk, lager, OS og anden software) som en tjeneste over et netværk (normalt på internettet) i stedet for fysisk at have computer-ressourcerne på kundens placering.

Baggrund
Udtrykket “Cloud” stammer fra et netværksdesign, der blev brugt af netværksingeniører til at repræsentere placeringen af forskellige netværks-enheder og deres inter-forbindelse. Formen på dette netværksdesign blev set som en sky, med små partikler (enheder) svævende ud over et stort område.

Typer skyer ud fra business
Der er fire forskellige cloud-modeller, som du kan abonnere på efter virksomhedens behov:
- Private Cloud Her anvendes computere til en bestemt organisation. Denne metode bruges mere til intra-business interaktioner. Hvor computerressourcerne kan styres, ejes og drives af samme organisation.
- Community Cloud Her leveres computere til et fællesskab og organisationer.
- Public Cloud Denne type sky er normalt brugt til B2C (Business to Consumer) type interaktioner. Her bliver databehandlings-ressourcerne ejet, styret og drevet af regeringen, en akademisk- eller erhvervsorganisation.
- Hybrid Cloud Denne type sky kan bruges til begge typer interaktioner – B2B (Business to Business) eller B2C (Business to Consumer). Denne implementeringsmetode hedder hybrid-sky, da databehandlingsressourcerne er bundet sammen af forskellige skyer. De fleste organisationer er i dag endt med en sådan blandet løsning, hvilket nærmest også er krævet for at overholde moderne lovkrav til placering af data i forbindelse med datasikkerhed.

Cloud computing services
Der er tre primære former for cloud computing services:
- Software as a Service (SaaS)
- Platform as a Service (PaaS)
- Infrastructure as a Service (IaaS)
Forskellige forretninger bruger nogle eller alle af disse alt efter deres krav
SaaS (Software as a Service)
SaaS eller software som en tjeneste er en softwaredistributions-model, hvor applikationer er hostet af en leverandør eller tjenesteudbyder og stilles til rådighed for kunder via et netværk (internet).
SaaS bliver en stadig mere udbredt leveringsmodel som underliggende teknologier, der understøtter Service Oriented Architecture (SOA) eller Web Services.
Via internettet er denne service tilgængelig for brugere overalt i verden.
Ved denne model overlades al drift af software og computer udstyr til tredje part, det eneste klienten er ansvarlig for er sin egen data.
PaaS (Platform as a Service)
PaaS leverer en platform og et miljø, der giver udviklere mulighed for at bygge applikationer og tjenester.
Denne tjeneste hostes i skyen og tilgås af brugerne via internettet.
PaaS-tjenester opdateres løbende og nye funktioner føjes til. Derfor kan alt fra softwareudviklere, webudviklere til virksomheder kan drage fordel af PaaS ud fra forskellige vinkler.
Det giver platform der understøtter løbende applikations-udvikling, den lægger op til at servicen man kører derpå er under konstant udvikling da man kan stole på at der underliggende altid er tidsvarende og optimalt.
Begrebet dækker således over software support og management services, storage, networking, implementering, testning, samarbejde, hosting og vedligeholdelse af applikationer.
Tredjepart overtager altså ansvaret for al grundlæggende software som operativsystem og databaseservere samt den underliggende hardware medens klienten står for sin egen, specifikke software der kører derpå.
IaaS (Infrastructure as a Service)
IaaS (Infrastructure As A Service) er en af de grundlæggende servicemodeller for cloud computing sammen med PaaS (Platform as a Service) og SaaS (Software as a Service).
Den leverer adgang til computerressourcer i en virtualiseret miljø “sky” på internettet.
Den leverer nemlig computing infrastruktur som virtuel server plads, netværks-forbindelser, båndbredde, load balancers og IP-adresser.
Puljen af hardware ressource er hentet fra flere servere og netværk normalt fordelt på talrige datacentre. Dette sørger for redundans og pålidelighed.
Du lejer en “ren” maskine og infrastruktur og lægger så al software på selv og er ansvarlig for alt vedligehold på software niveau selv – fra operativsystem til klient specifik software.
Tak fordi I læste med så langt. Hvis du vil vide mere om området eller især om faget, hvor dette udklip stammer fra, så kontakt mig endelig.
Skriv et svar