Her er et ark med opgaver til tysk hvor der skal indsættes de manglende personlige stedord og ord ind. Jeg lavede opgaven i 2010 da jeg var ansat på Tårnborg skole i Korsør hvor jeg havde en syvende, ottende og niende klasse til tysk, og den blev så brugt på alle trin efter den enkelte elevs niveau.
Forfatter: Erik Weber-Lauridsen
-
Pølsehorn
Jeg kan ikke huske hvor jeg fandt denne opskrift på pølsehorn, da jeg var barselsvikar i hjemkundskab på Rasmus Raskskolen i Bellinge (Odense) tilbage i 2008, men jeg ved at den er fra Nettet. Jeg deler den fordi jeg husker den som værende en succes med syvende klassen og økonomisk overkommelig, det store problem i hjemkundskab.
Pølsehorn (16 stk.)
Antal personer: 6
- 25g gær
- 1 dl Vand
- 75g margarine
- 1 dl A-38
- 1 æg
- ts salt
- 7-8 dl hvedemel
- Fyld: 8 pølser
- Rør gæren ud i vandet
- Margarinen smuldres i melet
- Vand med gær, A-38, æg og salt tilsættes, og dejen æltes god igennem
- Dejen hæver tildækket i 30 min
- Dejen æltes igennem, deles i to kugler, der hver rulles til runde dejplader
- Hver dejplade deles op i otte ”trekanter”
- ½ pølse lægges på hver trekant, som rulles sammen fra den brede ende mod spidsen
- Hæver tildækket på pladen i 10 min.
- Pølsehornene bages i 20 min. ved 200 grader
-
Chokoladekage
Jeg kan ikke huske hvor jeg fandt denne chokoladekage opskrift på, da jeg var barselsvikar i hjemkundskab på Rasmus Raskskolen i Bellinge (Odense) tilbage i 2008, men jeg ved at den er fra Nettet. Det gør dog ikke opskriften dårligere, idet den giver en glimrende kage til meget få penge, indbegrebet af ideel hjemkundskab hvis man ser bort fra sundhedsfaktoren i kage.
Chokoladekage opskrift
Antal personer: 6
Ingredienser:
- 200 g. margarine
- 2½ dl sukker
- 3 æg
- 3 dl mel
- 1 dl kokosmel (kan erstates af mel og kakao)
- 1 dl kakao
- 2 tsk bagepulver
- 2 dl mælk
- Tænd ovnen på 200.
- Smelt margarinen og rør den sammen med sukkeret.
- Rør æggene i et ad gangen.
- Bland mel, kokosmel, kakao og bagepulver i en anden skål og rør det i æggemassen.
- Rør mælken i til sidst.
- Smør en bradepande.
- Kom dejen i og bag den i ovnens midterste rille i 30-40 min.
-
Så åbner en endelig udgave af IUL – hvad er det og hvorfor?
Jeg er en mand der oprindeligt er uddannet folkeskolelærer med linjefagene dansk, engelsk, tysk og geografi. Jeg blev færdig i 2008, men grundet tiderne i perioden efter har jeg ikke kunnet få en fast stilling. Jeg har dog ikke mistet glæden ved at undervise og give andre værktøjer til at komme videre i livet og udvikle sig med, så selvom jeg er blevet webudvikler i stedet vil jeg gerne give de erfaringer jeg trods alt har (mit CV kan ses på min blog) videre og håbe på at jeg kan skabe et start andre lærere kan finde – og på sigt dele – deres undervisningsmateriale, opgaver og lignende med andre. Jeg vil også arbejde på at lave små læringsspil og lignende som øvelser for min egen programmering – som tidligere lærer burde jeg have rimeligt styr på det pædagogiske grundlag derfor.
Hvis du vil bidrage til siden må du meget gerne kontakte mig, så får du en bruger der kan lægge indlæg op. På sigt vil jeg også overveje fri registrering, men det kræver jeg finder/får lavet et 100% tilstrækkeligt anti-spam system, så i første omgang bliver det at jeg giver skriverettighed personligt. Alle kan dog selvfølgelig kommentere indlæggene.
Erik Weber-Lauridsen