I foråret 2017 underviste jeg et hold i “Grundlæggende programmering” på AkademiUdannelse i IT efteruddannelsen. Det var et aftenhold, det vil sige 14 lektioner af knap 4 timer.
Dette er slideshowet til tredje lektion, hvori jeg dækker datatyper og operatorer. Lektionen sluttedes af med et kort indblik i et andet udviklingsmiljø, der benytter C# som kodesprog, game-enginen Unity.
I foråret 2017 underviste jeg et hold i “Grundlæggende programmering” på AkademiUdannelse i IT efteruddannelsen. Det var et aftenhold, det vil sige 14 lektioner af knap 4 timer.
Dette er slideshowet til anden lektion, hvori jeg kiggede en smule mere på UML og de basale koncepter bag objektioneret programmering. Lektionen sluttedes af med et kort indblik i den brede vifte af programmeringssprog der findes.
I foråret 2017 underviste jeg et hold i “Grundlæggende programmering” på AkademiUdannelse i IT efteruddannelsen. Det var et aftenhold, det vil sige 14 lektioner af knap 4 timer.
Dette er slideshowet til første lektion, hvori jeg kom ind på UML og de basale koncepter bag objektioneret programmering. Lektionen sluttedes af med en kort introduktion til Visual Studio og vi lavede en “Hello World”.
Hvordan man løser problemet med at designeren “crasher” hvis man retter henvisningen til en kodestump genereret gennem designeren.
I efteråret 2016/januar 2017 underviste jeg et hold i “Netværk og operativsystemer” på AkademiUdannelse i IT efteruddannelsen. Det var et daghold, det vil sige syv lektioner af syv timer (lidt mere end normalt nomeret til faget pga en administrativ fejl). Faget er meget en grundlæggende introduktion til hvordan et netværk fungerer – i softwarelaget, vi kigger stort set ikke på kablerne – og hvad et operativsystem som Windows egentlig laver bag den polerede overflade.
Dette er slideshowet til sjette og næst sidste lektion, hvor vi lagde ud med forsat at se på hvad en webserver er siden det er en af de mest brugte server typer. Derefter gik vi over til operativsystemer, hvor vi gennemgik teorien i hvorfor og hvordan man benytter tråde i programmer, herunder lidt tungere emner som semaforens. Derefter tog vi et kig på gruntankerne bag filsystemer og så på udvalgte. I flere af de tidligere lektioner har vi talt om Linux, og nu så vi så på en “mere ægte” familie af Unix operativ-systemer: BSD kernen og ting lavet derover. Dette ledte os til netværks-enheden et NAS, da vi sluttede af med at se på FreeNAS, et NAS operativsystemet bygget over FreeBSD.
I efteråret 2016/januar 2017 underviste jeg et hold i “Netværk og operativsystemer” på AkademiUdannelse i IT efteruddannelsen. Det var et daghold, det vil sige syv lektioner af syv timer (lidt mere end normalt nomeret til faget pga en administrativ fejl). Faget er meget en grundlæggende introduktion til hvordan et netværk fungerer – i softwarelaget, vi kigger stort set ikke på kablerne – og hvad et operativsystem som Windows egentlig laver bag den polerede overflade.
Dette er slideshowet til femte lektion. Vi startede med hvordan ting finder de rigtige steder på netværk ved hjælp af routing tables. Så gik vi over til operativsystemer resten af tiden, hvor vi gennemgik et teoretisk blik på hvordan et operativsystem behandler processer, tråde, hukommelse og I/O (input/output). Vi sluttede af med lidt en mere praktisk gennemgang af operativsystemer med et blik på Linux eksemplificeret gennem Debian, som jeg selv bruger til webserver, så lidt om opsætning af en sådan kom også med.
I efteråret 2016/januar 2017 underviste jeg et hold i “Netværk og operativsystemer” på AkademiUdannelse i IT efteruddannelsen. Det var et daghold, det vil sige syv lektioner af syv timer (lidt mere end normalt nomeret til faget pga en administrativ fejl). Faget er meget en grundlæggende introduktion til hvordan et netværk fungerer – i softwarelaget, vi kigger stort set ikke på kablerne – og hvad et operativsystem som Windows egentlig laver bag den polerede overflade.
Dette er slideshowet til fjerde lektion er ren netværk, hvor vi lagde hårdt ud med OSI modellen igen. Den ledte os naturligt til TCP/IP protokollerne, DHCP og DNS. Efter denne gennemgang af software-lagene bag netværk sluttede vi af med at kigge på de fysiske enheder vi finder på et netværk.
I efteråret 2016/januar 2017 underviste jeg et hold i “Netværk og operativsystemer” på AkademiUdannelse i IT efteruddannelsen. Det var et daghold, det vil sige syv lektioner af syv timer (lidt mere end normalt nomeret til faget pga en administrativ fejl). Faget er meget en grundlæggende introduktion til hvordan et netværk fungerer – i softwarelaget, vi kigger stort set ikke på kablerne – og hvad et operativsystem som Windows egentlig laver bag den polerede overflade.
Dette er slideshowet til tredje lektion, som begyndte med at vi gennemgik brugerstyring i moderne udgaver af Windows. Derefter fortsatte vi med Windows og hvordan den fungerer på netværk. Vi gik derefter over til Unix, hvor vi begyndte med en historisk gennemgang af denne familie af operativsystemer. Derefter introduceredes Linux udløberen og vi så konkret på Ubuntu. Vi sluttede af med kort at se på netværk, nærmere specificeret routere.
I efteråret 2016/januar 2017 underviste jeg et hold i “Netværk og operativsystemer” på AkademiUdannelse i IT efteruddannelsen. Det var et daghold, det vil sige syv lektioner af syv timer (lidt mere end normalt nomeret til faget pga en administrativ fejl). Faget er meget en grundlæggende introduktion til hvordan et netværk fungerer – i softwarelaget, vi kigger stort set ikke på kablerne – og hvad et operativsystem som Windows egentlig laver bag den polerede overflade.
Dette er slideshowet til anden lektion, hvor vi lagde ud med grundlæggende netværksopbygning og nogen af de vigtigste protokoller – TCP og UDP. Vi kiggede på hvordan de er opbygget og sluttede netværks gennemgangen af med en snak om trådløse standarder. Derfor kiggede vi på den nyeste Windows til private, Windows 10, og fik den op at køre på en virituel maskine. Nu vi var igang med Windows var det tid til en hurtig tur ned at mindernes vej med en gennemgang af Windows historie inden vi sluttede af med ultra kort at snakke om brug af operativsystemer i forskellig skala/scenarier (privat, arbejde, server).
I foreningen AIOdense holdt jeg et kort, introducerende foredrag om japanernes velfærds-system, hvor jeg meget kort bragte forskellene mellem vores og deres behandling af fattige, børn, ældre og syge i perspektiv. Jeg sluttede af med et kig på nogle af de robotter, som de håber på redder pleje-sektoren derovre.
Selvom foredraget blev holdt i en forening, der har til formål at udbrede kendskabet til moderne japansk kultur, kan jeg sagtens forestille mig at man kan bygge videre på i forbindelse med landet som emne i geografi-faget eller måske bruge ting derfra i forbindelse med kultur-undervisningen på et japansk hold.